Andelsgaarde x Rødder x Madland
Foredrag med bid i – Grøn trepart
About
Undrer du dig også over, hvad Grøn trepart kommer til at betyde for klimaindsatsen og fremtidens landbrug? Så kom forbi når Andelsgaarde, Rødder og Madland inviterer til samtale og folkeoplysning om Grøn trepart i Pladefabrikken, København NV, tirsdag 12. november kl. 16-17.30. Grøn trepart har som målsætning at skabe mere plads til natur og biodiversitet, sikre bedre vandmiljø, omdanne kæmpe landbrugsarealer til skov og natur og samtidig dyrke landbruget langt mindre intensivt. Men hvor meget nyt er der overhovedet i aftalen? Kommer det til at gå hurtigt nok? Og hvad skal der til, før vi kommer i mål? Det, og meget andet, skal vi tale om sammen med forvalter og jordbruger på Lerbjerggård, Nanna Thomsen, pressechef i Danmarks Naturfredningsforening, Emil Nielsen, og kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, Christian Fromberg. I samtale bliver vi klogere på hvad aftalen kommer til at betyde for småskalalandbrug, omlægning til mere plantebaseret produktion og forbrug, og stiller skarpt på hvordan CO2- og kvælstofsudledningerne burde beskattes, hvis det var vores tre paneldeltagere, der sad på magten. Billetter til arrangementet koster 50 kr. Baren åbner kl. 16, og der er mulighed for at blive hængende efter foredraget og spise aftensmad fra kl. 18-19. Rødder laver en god, økologisk gryde med masser af vintergrønt og Rødders eget brød på siden. Det koster 95 kr. og kan købes på dagen. Foredrag med bid i er en del af Madlands program Udforsk København som gentænkt madby. I hele november inviterer Madland borgere ud for at møde, opleve og lære fra en række af byens frontløbere i og uden for byen med fællesspisninger, samtaler, gårdbesøg, markeder og højskole. Se hvad du ellers kun udforske i København gennem november på madland.dk
Place and Time
Related Events
JAZZ & RØDDER I Pladefabrikken
Thu 9 July
Petanque & Pet nat x Heavenly Bao Bao
Thu 11 June
Il Buco for en aften hos Rødder
Wed 6 May
Foredrag med bid i: Kan kunst og kultur gøre landbruget mere bæredygtigt?
Thu, 25 September 2025
Grillfest i gården
Fri, 27 June 2025
Goose lunch takeover at Rødder
Fri, 28 February 2025